Senior UX designer til EG Healthcare
EG A/S
This job is no longer accepting applications
See open jobs at EG A/S.See open jobs similar to "Senior UX designer til EG Healthcare" Francisco Partners.Vil du bruge din UX-research og designekspertise til at forbedre brugeroplevelsen i samfundskritiske læge- og behandlersystemer og derved hjælpe sundhedsfaglige med at fokusere mere på patienterne? Så kan du være den, vi leder efter i EG Healthcare.
Vi søger en visionær UX Designer, der har evnen til at forvandle komplekse sundhedsfaglige systemer til intuitive og brugervenlige værktøjer. Din indsats vil gøre en direkte forskel for lægerne og sundhedsbranchen som helhed ved at optimere arbejdsprocesserne og derved give mere tid til patientpleje.
Om jobbet
EG Healthcare er førende leverandør af branchetilpassede it-systemer i Danmark og driver lægesystemerne EG Clinea og EG WinPLC, der servicerer mere end 1100 praktiserende læge- og speciallægeklinikker. Vi tilbyder også EG ClinicCare, som benyttes af over 900 klinikker indenfor kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter og fysioterapeuter samt vores nye lancering af EG Dental designet til tandlægeklinikker. Du bliver UX designer på tværs af alle vores produkter i EG Healthcare.
Vores it-systemer er udviklet i tæt samarbejde med brugerne og det danske sundhedsvæsen samt andre aktører for at sikre, at vi udvikler løsninger, som matcher virkelighedens udfordringer og opfylder de høje kvalitetskrav, som vores kunder forventer. Vi opererer i et professionelt og forretningsdrevet miljø med spændende projekter, teamwork i særklasse, fokus på faglighed og en stærk ambition om at gøre noget for de svageste i vores samfund.
Vi har særligt fokus på en stor modernisering af vores lægesystemer, og du vil få en central rolle i at skabe vores fremtidige UX-strategi for et brugercentreret system med fokus på intuitive og brugervenlige løsninger.
Derudover bliver dine opgaver bl.a.:
- Eje, varetage og vedligeholde vores design patterns på tværs af EG Healthcare.
- Kommunikere brugerindsigter og designbeslutninger, og illustrere løsningerne ved hjælp af prototyper/mockups, både inden for organisationen og for relevante samarbejdspartnere.
- Identifikation og analyse af brugerbehov i tæt samarbejde med produktteamet.
- Sikre at brugergrænsefladen er intuitiv og brugervenlig.
- Formulere og implementere strategier for fremtidig UI og interaktionsdesign.
- Gennemføre UX research, såsom brugerundersøgelser eller workshops og bruge data til at træffe designbeslutninger.
- Berige stories og projekter med mockups i samarbejde med vores UI designer.
Om dig
Du er drevet af ambitionen om at skabe brugervenlige IT-løsninger, der understøtter brugernes behov og arbejdsgange. Du tager ejerskab over opgaverne, og det er vigtigt, at du har fokus på samarbejde og en åben dialog med kolleger i resten af EG Healthcare om de planlagte opgaver og fremdrift på disse.
Som person skal du være ansvarsbevidst, struktureret og analytisk af sind. Du brænder for at omsætte abstrakte udfordringer til konkrete udviklingsopgaver og har en naturlig gennemslagskraft. Derudover er du engageret og bidrager positivt til vores fællesskab og videndeling. Du træder til, når der er behov for det og giver en hånd med.
Vi forventer, at du har:
- Minimum 5 års erfaring som UX Designer.
- Dokumenteret erfaring med brugerinvolvering og user research.
- Dygtighed i brugen af værktøjer som brugerundersøgelser, personaer og brugerrejser.
- Solidt kendskab til UX-principper og 'best practice'.
- Kendskab til tilgængelighedsstandarder som WCAG er klart en fordel.
- Evnen til at arbejde selvstændigt og som en del af et team.
- Stærke kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk.
- Færdigheder inden for grafisk designsoftware som Figma, Sketch, Adobe Creative Suite (Photoshop, Illustrator, InDesign) eller andre relevante værktøjer.
Om os
Du vil blive en del af vores Produkt og konsulent team som består af 13 dedikerede medarbejdere, der arbejder fra hhv. Ballerup, Århus og Kolding, men med et fælles fokus på samarbejde og fællesskab. Du vil blive tilknyttet en lokation i nærheden af din bopæl med mulighed for hjemmearbejdsplads og/eller hjemmearbejde efter behov.
Vi tilbyder:
- Super dygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling.
- Fleksibel arbejdstid med mulighed for at tilrettelægge din egen tid.
- En spændende og udfordrende hverdag med mange forskelligartede opgaver.
- Et dynamisk og professionelt miljø, hvor du kan udvikle dig selv, vores produkter og vores virksomhed.
- Engagerede kolleger med et højt fagligt niveau, som tager ansvar, viser omsorg og hjælper hinanden.
Hvis du er klar til at tage UX førerstolen i vores fremtidige projekter, har den nødvendige erfaring med brugerinvolvering, og kan arbejde selvstændigt, så opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV.
Interesseret?
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Manager Beate W. Gade på telefon +45 5050 6045 eller mail beweg@eg.dk. Vi vurderer ansøgningerne løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.
Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube
#LI-Hybrid
This job is no longer accepting applications
See open jobs at EG A/S.See open jobs similar to "Senior UX designer til EG Healthcare" Francisco Partners.