Explore careers with our portfolio companies

Praktikanter til Employer Branding

EG A/S

EG A/S

Aarhus, Denmark
Posted 6+ months ago

Er du klar til at udforske nye perspektiver og opnå praktisk erfaring? Drømmer du om at udvikle dine færdigheder inden for enten HR-faget eller Employer branding?

Så er du måske en af vores praktikanter til vores praktikprogram i efteråret 2024!

EG er en international virksomhed og markedsledende leverandør af branchespecifik software, og vi leder lige nu efter praktikanter, der vil være med til at forme vores fremtid inden for forskellige områder i organisationen. Vi ønsker at udvikle unge mennesker, og i vores praktikprogram får du mulighed for at kickstarte både din professionelle og personlige udvikling.

Vi garanterer, at vores praktikanter bliver en integreret og betydningsfuld del af holdet, og vi glæder os til dine værdifulde bidrag til vores teams:

"Som praktikant er man en del af opgaverne på lige fod med de andre. Allerede fra starten fik jeg en masse ansvar, og der blev lyttet til mine perspektiver og ideer."

– Mia, praktikant 2021

Vores dygtige kolleger er klar til at lære fra sig, så du skal være forberedt på en stejl læringskurve og en spændende rejse som praktikant hos os!

To spændende praktikstillinger – én til Employer Branding og én til HR Business Partnering.
Du kan læse mere om begge praktikstillinger nedenfor.

Er du en SoMe-haj, som elsker at skabe alle former for content?

Hvis du er vant til at jonglere sociale medier, har blik for det gode billede og kan skabe relevant og spændende indhold, så er du lige den praktikant vi søger til Employer Branding i EG. Som praktikant inden for Employer Branding bliver du en nøglespiller i vores strategiske arbejde med at tiltrække de bedste kandidater.

Vi har rigtig mange gode historier at fortælle, og du får muligheden for at være arkitekten bag. Din opgave bliver at formidle de gode historier, så vi kan styrke vores position som en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og kommende kolleger.

Vi er på udkig efter dig, som er kreativ og kan skabe visuelt fængende indhold, både til internt og eksternt brug. Du vil samarbejde med kolleger på tværs af organisationen og landegrænser, så du kan indfange og formidle vores medarbejders unikke historier. I vores team er der ikke langt fra tanke til handling, så vi håber du er klar på at udfordre os og bidrage med dine ideer og perspektiver.

Helt konkret vil du få erfaring med:

  • Knipse og forvandle billeder til visuelle fortællinger, der afspejler EG's unikke historie
  • Skabe spændende indhold, der gør EG til det fortrukne valg for talenter.
  • Analyse af de seneste tendenser på markedet samt konkurrenternes tilgange til Employer Branding.
  • Bidrage til udviklingen og implementeringen af en handlingsplan med initiativer og indhold, der ikke kun sikrer, at vi tiltrækker flere interne Digitale Ambassadører, men også sikrer at de forbliver engagerede og aktive i rollen.

Foruden opgaver relateret til Employer Branding, vil du også få et indblik i, samt opgaver relateret til rekruttering. Herunder dialog med vores managers omkring udarbejdelse af, samt annoncering af stillingsopslag.

Har du en passion for HR og et øje for detaljen?

Hos får du mulighed for at afprøve dine knivskarpe formuleringer og muligheden for at omsætte tanker og ideer til betydningsfulde HR-initiativer. I HR Business Partnering arbejder vi med alt fra medarbejderudvikling og diversitet til forandringsledelse, og den effektive kommunikation. Du vil first-hand opleve, hvordan vi i HR spiller en afgørende rolle som bindeleddet mellem ledere og medarbejdere, og ultimativt gør en forskel i vores medarbejders arbejdsliv.

Du kan se frem til at blive en aktiv del af teamet, hvor du får mulighed for at arbejde med selvstændige projekter, men også arbejde tæt med vores erfarne HR Business Partners og HR Consultants, som altid er klar på at dele deres viden og lytte til din.

Teamets vigtigste mål er at skabe en positiv forskel i organisationen, og som praktikant vil du spille en central rolle i at formilde vigtige budskaber og bidrage til at kommunikere initiativer og strategier i organisationen på både dansk og engelsk.

"Man får et meget realistisk billede af hvad det vil sige at arbejde som HR medarbejder i en international organisation med samarbejde på tværs af landegrænser."

– Lærke, praktikant i 2023 og nuværende studentermedhjælper i HR Business Partner-teamet

Tidligere praktikanter har for eksempel:

  • Skabt initiativer, der garanterer en god start for nye medarbejdere gennem onboarding
  • Spillet en unik rolle i forandringsledelse i forskellige projekter
  • Taget del i initiativer og processer som driver medarbejderudvikling
  • Produceret engagerende intern kommunikation til ledere og medarbejdere
  • Bidraget til implementering af processer, politikker og systemer på tværs af lande


Til begge vores stillinger søger vi studerende, som har fokus på struktur, er servicemindede, og nysgerrige på at indgå i et internationalt HR-team.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan kommunikere med alle typer af mennesker - også på engelsk.
  • Er klar på en hverdag med fart på, hvor du ikke bliver slået ud når en ny og vigtigere opgave kommer ind fra højre.
  • Tager gerne del i projekter der kræver samarbejde samtidig med, at du også kan lide at fordybe dig i selvstændige projekter, hvor du selv skal sikre at du kommer i mål.
  • Går til opgaver med stor nysgerrighed
  • Studerende med et kreativt, åbent og nysgerrigt mindset.
  • Er i gang med en relevant uddannelse med speciale indenfor HR, kommunikation, eller lignende.
  • Har kendskab til Word, Excel og PowerPoint.

Hvad kan du forvente som praktikant i EG?
Hos EG er vores fornemmeste opgave under dit praktikforløb at sørge for, at du bliver en masse viden og erfaringer rigere, samtidig med at du får et realistisk billede af, hvordan man arbejder i en international virksomhed:

"Teamwork, vidensdeling og en sund feedback-kultur er en del af grundstenene i EG, som jeg har oplevet, har været med til at påvirke min professionelle udvikling."

– Caroline, praktikant 2023

Derudover kan du også forvente…

  • Et dynamisk miljø i en hurtigt voksende softwarevirksomhed
  • En arbejdstid på 30-37 timer pr. uge
  • At blive en del af vores praktikprogram og mulighed for at deltage i aktiviteter på tværs af EG med andre praktikanter
  • Praktikperioden er ulønnet, men du er med i vores kantineordning uden beregning

Læs mere og se vores andre praktikstillinger på vores karriereside her.

Vi glæder os til at høre fra dig

Er du interesseret i at høre mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Dorte Haslev Sørensen på telefon +45 2085 9764 eller Talent Acquistion Specialist, Caroline Stensgaard på telefon +45 2855 5676. Vi vurderer løbende ansøgningerne og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så send din motiverede ansøgning samt CV hurtigst muligt.

Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.

Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube