Explore careers with our portfolio companies

Praktikant til UI/UX design i EG Healthcare

EG A/S

EG A/S

Design
Aarhus, Denmark
Posted on Thursday, February 1, 2024

Er du klar til at udforske nye perspektiver og opnå praktisk erfaring? Drømmer du om at udvikle dine færdigheder inden for UX/UI design, og vil du hjælpe med at forbedre brugeroplevelsen i sundhedssystemer og derved hjælpe sundhedsfaglige med at fokusere mere på patienterne?

Så er du måske en af vores praktikanter til vores praktikprogram i efteråret 2024!

EG er en international virksomhed og markedsledende leverandør af branchespecifik software, og vi leder lige nu efter praktikanter, der vil være med til at forme vores fremtid inden for forskellige områder i organisationen. Vi ønsker at udvikle unge mennesker, og i vores praktikprogram får du mulighed for at kickstarte både din professionelle og personlige udvikling.

Vi garanterer, at vores praktikanter bliver en integreret og betydningsfuld del af holdet, og vi glæder os til dine værdifulde bidrag til vores teams:

"Som praktikant er man en del af opgaverne på lige fod med de andre. Allerede fra starten fik jeg en masse ansvar, og der blev lyttet til mine perspektiver og ideer."

– Mia, praktikant 2021

Vores dygtige kolleger er klar til at lære fra sig, og derfor skal du være klar på en stejl læringskurve og en spændende rejse som praktikant hos os!

Grib muligheden og bliv en del af vores Produkt og Konsulent team i EG Healthcare!

EG Healthcare er førende leverandør af branchetilpassede it-systemer i Danmark og driver lægesystemer, der servicerer mere end 1100 praktiserende læge- og speciallægeklinikker. Vores team består af 16 dedikerede medarbejdere (konsulenter, UX/UI researcher og designer, PO'er og PM'er, Technical writer), der arbejder fra hhv. Ballerup, Århus og Kolding. I teamet er vores primære formål at sikre, at vi udvikler løsninger, som matcher virkelighedens udfordringer, og forvandler komplekse sundhedsfaglige systemer til intuitive og brugervenlige værktøjer, der gør en direkte forskel for læger og sundhedsbranchen som helhed.

I din praktikperiode hos EG Healthcare vil du opnå hands-on erfaring inden for UX/UI-design og få chancen for at tage ansvar for konkrete forsknings- eller designopgaver. Du vil få mulighed for at samarbejde sammen med mange kollegaer på tværs af vores organisation både i Danmark og internationalt. Vores team varierer i alderen fra 26-64 år, og du får nogle engagerede kolleger med et højt fagligt niveau, som tager ansvar, viser omsorg og hjælper hinanden, og som ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv vidensdeling.

Om dig

Du er i gang med en uddannelse inden for brugeroplevelsesdesign (UX-design), interaktionsdesign, grafisk design, eller lignende. Vi forestiller os også at du:

  • Er klar til at lære nyt hver dag, men også til at bidrage med dine egne erfaringer og perspektiver
  • Går til opgaver med stor nysgerrighed og parat til at kaste dig ud i nye opgaver
  • Har interesse for at skabe brugervenlige løsninger og forstå kundernes udfordringer
  • Har mod på selvstændigt at løse UX og UI opgaver i samarbejde med både kunder og vores team

Kendskab til UX-principper og brug af værktøjer som Figma, Sketch eller lignende er en fordel, men ikke et krav.

Hvad kan du forvente som praktikant i EG?

Hos EG er vores fineste opgave under dit praktikforløb at sørge for, at du bliver en masse viden og erfaringer rigere, samtidig med at du får et realistisk billede af, hvordan man arbejder i en international virksomhed:

"Teamwork, vidensdeling og en sund feedback-kultur er en del af grundstenene i EG, som jeg har oplevet, har været med til at påvirke min professionelle udvikling."

– Caroline, praktikant 2023

Derudover kan du også forvente:

  • Et dynamisk miljø i en hurtigt voksende softwarevirksomhed
  • En arbejdstid på 30-37 timer pr. uge
  • At blive en del af vores praktikprogram og mulighed for at deltage i aktiviteter på tværs af EG med andre praktikanter
  • Praktikperioden er ulønnet, men du er med i vores kantineordning uden beregning

Læs mere og se vores andre praktikstillinger på vores karriereside her

Vi glæder os til at høre fra dig!

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Manager Beate W. Gade på telefon +45 50 50 60 45 eller mail beweg@eg.dk. Vi vurderer ansøgningerne løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.

Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube