Explore careers with our portfolio companies

Praktikant til Group Legal & Compliance

EG A/S

EG A/S

Legal
Aarhus, Denmark
Posted on Thursday, February 1, 2024

Er du klar til at udforske nye perspektiver og opnå praktisk erfaring? Drømmer du om at udvikle dine færdigheder inden for IT-, teknologi- og persondataret?

Så er du måske en af vores praktikanter til vores praktikprogram i efteråret 2024!

EG er en international virksomhed og markedsledende leverandør af branchespecifik software, og vi leder lige nu efter praktikanter, der vil være med til at forme vores fremtid inden for forskellige områder i organisationen. Vi ønsker at udvikle unge mennesker, og i vores praktikprogram får du mulighed for at kickstarte både din professionelle og personlige udvikling.

Vi garanterer, at vores praktikanter bliver en integreret og betydningsfuld del af holdet, og vi glæder os til dine værdifulde bidrag til vores teams:

"Som praktikant er man en del af opgaverne på lige fod med de andre. Allerede fra starten fik jeg en masse ansvar, og der blev lyttet til mine perspektiver og ideer."

– Mia, praktikant 2021

Vores dygtige kolleger er klar til at lære fra sig, og derfor skal du være klar på en stejl læringskurve og en spændende rejse som praktikant hos os!

Grib muligheden og bliv en del af vores juridiske afdeling i EG!

Group Legal & Compliance består af 10 medarbejdere primært lokaliseret i Aarhus, men også repræsenteret på vores hovedkontor i Ballerup. Hos EG kommer du til at håndtere problemstillinger inden for en bred vifte af retsområder, og du kommer til at løse problemer i samarbejde med mange forskellige mennesker. Du får mulighed for at anvende teori i praksis, og du kan tilegne dig kompetencer, som kan anvendes efter du er færdig med dit studie. Du vil indgå i et professionelt arbejdsmiljø med en åben og uformel omgangstone. Der vil være rig mulighed for at få hjælp og sparring fra dygtige og engagerede kollegaer, som brænder for det, de laver.

Vi varetager en lang række af juridiske problemstillinger relateret til salg af software, herunder:

  • Udarbejdelse og forhandling af IT-kontrakter
  • IP-ret
  • Persondataret
  • Generel compliance
  • Contract management
  • Merger and aqcuisitions
  • Samt generel rådgivning af den øvrige forretning omkring juridiske problemstillinger.

Studerende med stærke færdigheder og engagement

Vi forestiller os at du:

  • Er i gang med en juridisk uddannelse
  • Går til opgaver med nysgerrighed
  • Har mod på at tilegne dig nye kompetencer
  • Er fortrolig med Excel
  • Arbejder struktureret
  • Er grundig og kan arbejde selvstændigt og effektivt
  • Har interesse for IT
  • Har et godt humør i en travl og udfordrende hverdag
  • Kan kommunikere med mange forskellige typer mennesker – også på engelsk

Hvad kan du forvente som praktikant i EG?

Hos EG er vores fornemste opgave under dit praktikforløb at sørge for, at du bliver en masse viden og erfaringer rigere, samtidig med at du får et realistisk billede af, hvordan man arbejder i en international virksomhed:

"Teamwork, vidensdeling og en sund feedback-kultur er en del af grundstenene i EG, som jeg har oplevet, har været med til at påvirke min professionelle udvikling."

– Caroline, praktikant 2023

Derudover kan du også forvente:

  • Et dynamisk miljø i en hurtigt voksende softwarevirksomhed
  • En arbejdstid på 30-37 timer pr. uge
  • At blive en del af vores praktikprogram og mulighed for at deltage i aktiviteter på tværs af EG med andre praktikanter
  • Praktikperioden er ulønnet, men du er med i vores kantineordning uden beregning

Læs mere og se vores andre praktikstillinger på vores karriereside her

Vi glæder os til at høre fra dig!

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Legal Counsel Amalie Aa på telefon +45 25 18 62 68 eller amaaa@eg.dk. Vi vurderer ansøgningerne løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.

Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube