Studentermedhjælpere med passion for detaljer
EG A/S
Har du lyst til at bidrage til at bringe et af Danmarks stærkeste lønsystemer til nye højder? Vil du være med til at omsætte komplicerede regler inden for løn og refusion til enkle løsninger?
Så er du måske én af de to engagerede studentermedhjælpere, vi søger til vores kontor i Aarhus!
Vil du gøre en forskel for vores kunder?
Hos EG Silkeborg Data stræber vi efter at være den mest værdifulde samarbejdspartner for det offentlige Danmark. Vi udvikler og varetager driften af produkter inden for bl.a. løn, økonomi, refusion og organisation til kunder i det offentlige Danmark. Regioner og kommuner har et stort fokus på effektivisering, hvor vores lønløsning spiller en stor rolle. Vi vil levere korrekt løn til tiden.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor du får god oplæring, tæt sparring og mulighed for at udvikle dine kompetencer i en dynamisk it-virksomhed. Du vil referere direkte til Manageren på området og arbejde på lige fod med de andre medarbejdere i teamet.
Du vil arbejde tæt sammen med nuværende Business Analyst på området.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Forstå kundens arbejde og krav.
- Sætte dig ind i de komplicerede arbejdstids- og refusions-lovgivninger.
- Løbende holde dokumentation ajour.
- Udarbejde testcases og udføre test (system-, integrations- og brugertest).
- Deltage i løsning af fejlsager.
Hvem er du?
Du skal til at starte på din kandidat indenfor IT f.eks. IT-produktudvikling eller ITKO, men i bund og grund er det ikke vigtigt, hvilken kandidat, når blot du har lyst til at bringe din IT-teoretiske viden i spil ift. at omsætte krav til enkelte IT-løsninger.
Vi forventer, at du:
- Har stærke analytiske evner, og har mod på at sætte dig ind i komplekse områder.
- Har gode kommunikative evner.
- Er nysgerrig og detaljeorienteret.
- Kan arbejde både i tæt samarbejde, selvstændigt og er ikke tilbageholdende med at søge hjælp hos kolleger.
- Kan samarbejde i et globalt set up med kolleger i både Danmark og Polen.
Hvad kan du forvente af os?
Du får fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie og et team af dygtige samt hjælpsomme kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen.
Vi tilbyder dig:
- Praktisk erfaring i en spændende it-virksomhed.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, åbenhed og god energi.
- Mulighed for hjemmearbejdsplads.
- Aktiv personaleforening der arrangerer gode sociale events.
- Mulighed for fastansættelse efter endt studie.
Praktisk info:
- Arbejdstid: 10–19 timer om ugen efter aftale.
- Arbejdssted: vores kontor i Aarhus.
- Ansættelsesstart: snarest muligt.
- Ikke studerende? Holder du sabbatår eller har en anden relevant baggrund, hører vi også gerne fra dig. Vi er åbne for at tilpasse timerne, hvis du ønsker flere i en periode.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Manager Christian Thraner på telefon +45 4092 9250 eller chvth@eg.dk. Vi gennemgår ansøgningerne løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Send gerne dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Hos EG udvikler vi software til vores kunder, så de kan fokusere på deres fag. Vores software er designet sammen med fagspecialister, bygget på EG's brancheekspertise, stabilitet, sikkerhed og innovation. Vi arbejder målrettet for at gøre vores kunder markedsledende ved at tage store udfordringer op som ressourceforbrug, effektivitet og bæredygtighed.
Bliv en del af EG, og vær med til at udvikle software, der arbejder for mennesker, ikke omvendt.
Besøg vores karriereside og mød nogle af dine kommende kollegaer, lær mere om vores kultur, og se videoen "Hvordan vi gør en forskel".
Læs mere om EG her.
#LI-Hybrid