Explore careers with our portfolio companies

Payment Support Specialist

Verifone

Verifone

Customer Service
2730 Herlev, Denmark
Posted on Saturday, September 9, 2023

Hvorfor Verifone?

I mere end 30 år har Verifone haft en førende position i betalingsindustrien. Verifone er et af de stærkeste brands og en af de største leverandører af betalingsløsninger på verdensplan.

Verifone har et mangfoldigt, dynamisk og tempofyldt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er fokuserede på resultaterne og hele tiden forsøger at overgå sig selv. Vi er stolte af vores samarbejde med førende detailkæder, virksomheder, banker og partnere om at udvikle og levere innovative betalingsløsninger i hele verden. Vi stræber efter høje kvalitetskrav i vores produkter og tjenester og er besat af kundetilfredshed. Rundt omkring i hele verden sikrer Verifone’s medarbejdere, at vi fortsat er ledende i betalingsbranchen, og det sker på baggrund af erfaring, innovation og ambitiøse vækstmål. Uanset om det drejer sig om at udvikle den næste platform af sikre betalingssystemer eller søge efter nye måder at bringe elektroniske betalinger til nye markeder, er teamet hos Verifone dedikeret til at skabe succes for vores kunder, partnere og investorer. Det er denne passion for innovation, der driver hver enkelt af vores medarbejdere og sikrer personlig og forretningsmæssig succes.

Hvad er spændende ved jobbet?

Du bliver en del af vores administrative kundeserviceteam. Vi er ansvarlige for at besvare henvendelser fra kunder, partnere og kolleger internt i organisationen. Vi håndterer kundehenvendelser via telefon og e-mail om kortindløsning, afregning, og fakturering på de forskellige betalingsplatforme - og tager også imod gæster i vores reception.

Henvendelserne kan dreje sig om alt fra afvikling af kortbetalinger og fakturaspørgsmål til opgaver af mere teknisk karakter, såsom opdatering af terminalsoftware. Vi har en teknisk Helpdesk-afdeling, som bemander supportlinjen, og vores to afdelinger arbejder tæt sammen.

Vores kundebase dækker flere forskellige platforme, herunder også kortindløsning og afregning. Derfor er det ikke en rutinepræget rolle, og der vil være god variation i opgaver.

Vi har travlt i teamet, men samtidig har vi det sjovt.

Vores kontor ligger i Herlev, og arbejdstiden er 37 timer om ugen, mandag - torsdag kl. 8.00 - 16.00 og fredag kl. 8.00 - 15.30.

Du vil naturligvis få grundig oplæring i alle vores løsninger, og dine nye kolleger i teamet vil hjælpe dig med at komme godt ind i alle jobbets facetter.

Primære arbejdsopgaver:

  • Interagere med kunder via telefon og e-mail og med kollegaer i salg og service med henblik på at håndtere forskellige post-sales service opgaver
  • Besvarelse af indgående mails og telefoner
  • Fakturering og kreditering
  • Håndtering af spørgsmål vedr. kortindløsning og afregning
  • Vedligeholdelse af kunde og terminaldata
  • Omregistrering af terminaler
  • Diverse ad-hoc opgaver

Kvalifikationer og erfaring vi søger

  • Du taler og skriver dansk og engelsk.
  • Uddannelse indenfor kontor med økonomisk flair og erfaring.
  • Stærk slutbruger af IT-systemer og god evne til at sætte dig ind i nye områder.
  • Evt. erfaring fra support funktion, og du ser dig selv som en problem-knuser.
  • En fordel hvis du har erfaring fra brancher med stor volumen på antal kunder og transaktioner og/eller fra internationale organisationer med adgang til flere forskellige IT-platforme. Det kunne f.eks. være Telecom, bank, IT eller betalingsbranchen.
  • Du er god til at kommunikere og har lyst og energi til at yde den bedste kundeservice.
  • Du kan holde hovedet koldt og er indstillet på at hjælpe til, hvor der er behov for det.
  • Du er social med en positiv tilgang til dit arbejde, hvor du gerne påtager dig ansvar og bidrager helt naturligt til sammenholdet og stemningen i afdelingen.
  • Grundlæggende kendskab til MS Office-pakken.

Vores forpligtelse

Vi tilbyder en stilling i en spændende international virksomhed i en særdeles dynamisk branche, hvor tempoet er højt. Vi er gode kolleger, der respekterer hinanden. Her er en uformel tone, hvor både faglighed, kollegial sparring og trivsel vægtes højt.

Vi tilbyder en god løn- og pensionspakke samt sundhedsforsikring. Derudover en attraktiv frokostordning, moderne fysiske rammer, forskellige personalegoder såsom massageordning, fredagsbar, afdelingsarrangementer og en personaleforening, der står for forskellige spændende events. I Verifone bestræber vi os endvidere på at tilbyde lige muligheder for alle, uanset hvem man er og hvilken baggrund, man kommer med.