Repair Support Technician
Verifone
This job is no longer accepting applications
See open jobs at Verifone.See open jobs similar to "Repair Support Technician" Francisco Partners.Hvorfor Verifone?
I mere end 30 år har Verifone haft en førende position i betalingsindustrien. Verifone er et af de stærkeste brands og en af de største leverandører af betalingsløsninger på verdensplan.
Verifone har et mangfoldigt, dynamisk og tempofyldt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er fokuserede på resultaterne og hele tiden forsøger at overgå sig selv. Vi er stolte af vores samarbejde med førende detailkæder, virksomheder, banker og partnere om at udvikle og levere innovative betalingsløsninger i hele verden. Vi stræber efter høje kvalitetskrav i vores produkter og tjenester og er besat af kundetilfredshed. Rundt omkring i hele verden sikrer Verifone’s medarbejdere, at vi fortsat er førende i betalingsbranchen, og det sker på baggrund af erfaring, innovation og ambitiøse vækstmål. Uanset om det drejer sig om at udvikle den næste platform af sikre betalingssystemer eller søge efter nye måder at bringe elektroniske betalinger til nye markeder, er teamet hos Verifone dedikeret til at skabe succes for vores kunder, partnere og investorer. Det er denne passion for innovation, der driver hver enkelt af vores medarbejdere og sikrer personlig og forretningsmæssig succes.
Hvad er spændende ved jobbet?
Du bliver en del af vores field operations team. Vi er ansvarlige for klargøring og servicering af betalingsløsninger hos vores kunder og samarbejdspartnere i hele landet. Vi håndterer ordrer på alle vores forskellige betalingsplatforme og sætter en ære i at fastholde en høj kundetilfredshed.
Vi arbejder tæt sammen med kolleger både nationalt og internationalt, vi har travlt i teamet, men samtidig har vi det sjovt.
Vores kontor ligger i Herlev, og arbejdstiden er 37 timer om ugen, mandag - torsdag kl. 8.00 - 16.00 og fredag kl. 8.00 - 15.30.
Du vil naturligvis få grundig oplæring i alle vores løsninger, og dine nye kolleger i teamet vil hjælpe dig med at komme godt ind i alle jobbets facetter.
Primære arbejdsopgaver:
- Håndtering og klargøring af ordrer
- Analyse og gennemgang af reparations data
- Sagsstyrring, oprette, håndtere og afslutte
- Oprettelse og klargøring af reparationsordrer
- Proces beskrivelse og dokumentation af arbejdsgange
- Rapportering af software, hardware eller system udfordringer
- Løbende optimering af omkostninger, ressourcer og kvalitet
- Diverse ad-hoc opgaver
Kvalifikationer og erfaring vi søger
- Du taler og skriver dansk og engelsk flydende
- Teknisk uddannelse eller relevant erfaring fra en teknisk funktion
- Stærk it-slutbruger med en god evne til at sætte dig ind i nye systemer
- Analytisk og logisk tænkende
- Struktureret og kvalitet orienteret
- Arbejder selvstændigt og er vedholdende
- Du kan holde hovedet koldt og er indstillet på at hjælpe til, hvor der er behov for det.
- Du er social med en positiv tilgang til dit arbejde, hvor du gerne påtager dig ansvar og bidrager helt naturligt til sammenholdet og stemningen i afdelingen.
- Grundlæggende kendskab til MS Office-pakken
Vores forpligtelse
Vi tilbyder en stilling i en spændende international virksomhed i en særdeles dynamisk branche, hvor tempoet er højt. Vi er gode kolleger, der respekterer hinanden. Her er en uformel tone, hvor både faglighed, kollegial sparring og trivsel vægtes højt.
Vi tilbyder en god løn- og pensionspakke samt sundhedsforsikring. Derudover en attraktiv frokostordning, moderne fysiske rammer, forskellige personalegoder såsom massageordning, fredagsbar, afdelingsarrangementer og en personaleforening, der står for forskellige spændende events. I Verifone bestræber vi os endvidere på at tilbyde lige muligheder for alle, uanset hvem man er og hvilken baggrund, man kommer med.
This job is no longer accepting applications
See open jobs at Verifone.See open jobs similar to "Repair Support Technician" Francisco Partners.